Hjem Fisketips Spillet Søgning Fisk Hjælp Bookmark and Share
Status
Du er ikke logget ind.
Login
Glemt dit password?
Opret mig
Nyheder
Nyheder ialt: 11753
Hvert fjerde danske...
90 kubikmeter sten...
Sjælden fisk fanget...
Nu tager regionen s...
Så skal der fiskes:...
Forskere skal ekspe...
Lystfisker om lakse...
Ørredsæsonen er his...
Fiskene bider på: S...
Forskere advarer: U...
Flere nyheder
Nyt sidste år
Træflis renser besk...
Efter to år: Gartne...
Fiskere ligger i kø...
Forsker skærper sin...
Vandscootere blæser...
Nam-nam: Lokal ål h...
BILLEDER: Fiskekonk...
Fin dag med fisk og...
Fiskere flyder i fl...
Havn tager ny metod...
Artikler
Artikler ialt:138
Isfiskeri
Snør de flade - del ...
Der fiskes fra isbry...
Varulve på krogen
Esrum Sø
Fluebinding #6 - And...
RSS-Feeds nu (igen) ...
Fluebinding #5 - Whi...
Fluebinding #4 - Dub...
Fluebinding #3 - Sak...
Flere artikler
artikel
Udgivet d. 14-05-2004
Fluefiskeri #1- lidt historie
Følgende artikel er skrevet til Preben Torp Jacobsens minde. Hans affektion for fluefiskeriet, hans bøger og en enestående personlighed, har været en inspiration for mange lystfiskere.
Jeg er overbevist om, at jeg ville have fået ’verbale tæsk’, hvis jeg havde sendt artiklen til ham. Alt andet ville også have været forkert.

Fiskeri med kunstflue er kendt helt tilbage langt tid før vores tidregning, hvor man har fundet beskrivelser af kroge med påbundet rødt garn.
Der foreligger knap så gamle, men også mere detaljerede beskrivelser, der fortæller, hvordan man ved at fastbinde fjer, eller uld på en krog, kan lokke fisk til at bide.
I ca. 1650-1680 dukkede klassikeren The Complete Angler op, hvor teknikken blev beskrevet mere konkret af Izaak Walton og Charles Cotton. Sidstnævnte gav bl.a. en detaljeret beskrivelse af fluer, som kunne anvendes i de enkelte måneder året rundt, hver måned i året.
Grundlaget for at beskrive mønstrene var indgående studier af de fluer, insekter og fisk, som levede ved åen. Helt på samme måde som man kendte det fra Preben Torp Jacobsens nærstudier af enhver detalje på insekterne.

I samme periode havde man hverken hjul eller nylonline som en del af grejet. Linen var bundet til toppen af stangen og Walton giver anvisning på, at den skal være dobbelt så lang som stangen.
Linen er lavet af hestehår, som er behandlet med en blanding af øl, aske, alun og andre ingredienser. Behandlingen styrkede hårene og gjorde dem glasklare - helt som vi kender det fra nutidens nylonliner. Man kunne oven i købet variere den klare farve mellem grønlig og blålig.
Hestehårene blev nøje udvalgt og flettet/snoet sammen, så man på den måde opnåede at konstruere en line med god styrke.

Allerede på det tidspunkt var man også klar over, at en ’tyk’ line, ville forstyre fisken for meget og derfor brugte man forfang.
Forfanget blev bundet i forlængelse af den tykke hovedline og blev varieret i ’hårsbredder’. Så forfang af f.eks. 3, eller 2 hårsbredder. Til nogle fiskearter skulle man sågar kun bruge et enkelt hår som forfang.

De metoder man brugte når man fiskede, var udviklet med udgangspunkt i dette grej. Derfor var såkaldt ’dabning’ en udbredt metode. Ved at hæve og sænke stangen, fik man den bundne flue til at ’danse’ på vandoverfladen.
Man brugte også at lade fluen flyde på ovefladen nedstrøms.

Meget af Cottons og Waltons fiskeri vil man nok ikke i dag kalde for fluefiskeri. De fiskede i vid udstrækning med levende agn. Det kunne være forskellige insekter, som var bundet på krogen og blev sat til at flyde på overfladen. Det kunne også være almindelig agning på krogen med orm, små fisk o.s.v. Fiskeri som vi i dag vil betegne som medefiskeri.

Først op imod forrige århundrede begyndte man seriøst at definere en forskel på ’tørfluefiskeri’ og ’vådfluefiskeri’.
Op til slutningen af 1800 tallet var tørfluefiskeriet stort set det eneste fluefiskeri man beskæftigede sig med. Den engelske fluefisker Frederic M. Halford dannede skole, med flere bøger om, hvordan man bandt ’rigtige’ fluer - alle disse var tørfluer.
Tørflueskolen blev først udfordret da G.E.M. Skues i 1910 udgav sin første bog, hvor han redegjorde for mulighederne i at fiske med fluer under vand. Disse fluer imiterede et hidtid ’uinteressant’ stadie i insekternes liv - nymfestadiet.
Der skulle gå 28 år, nærmere bestemt indtil d. 10 januar 1938, inden dette fiskeri blev anerkendt i den store engelske fluefiskerorganisation ’The Committee of the Flyfisher’s Club’. Der var på det tidspunkt en høj grad af intellektualisering af fluefiskeriet som medførte, at denne gestus blev afgørende for de kommende års udvikling.
Selv på det tidspunkt foregik fluefiskeriet næsten som på Waltons tid. Fiskestængernes havde udviklet sig fra egentlige træstænger til såkaldte splitcane-stænger, som var konstrueret af tonkin-bambus efter bestemte retningslinier. Linen var konstrueret af en blanding af silke og hestehår.
Der findes referencer til ’hjul’ helt tilbage til 1651, men det var hjul hvis primære formål var opbevaring af linen.
Det er lidt vanskeligt at finde ud af, hvornår den egentlige udvikling af fiskehjulet begyndte, men fra begyndelsen af 1800 tallet blev der produceret egentlige fiskehjul. Det var primært juvelerer og urmagere, som solgte hjulene, da de var de eneste håndværkere, som kunne arbejde med den fine teknik.

Hvor sørgeligt det end er, så betyder enhver krig/millitær oprustning også meget for udvikling af nye materialer.
Det nød fluefiskeriet godt af i efterkrigsårene. I 1950erne kom der rigtigt gang i produktionen af glasfiberstænger. Disse stænger var fremherskende indtil ca. 1990erne, hvor kulfiber blev et almindeligt og prisbilligt materiale. Kulfibermaterialet er dog ikke et resultat af krig, men derimod af en storstilet satsning på at ’indtage rummet’. En videre millitær udvikling sikrede dog at materialet blev klart forbedret.

Nylon udfordrede silkelinerne og vandt langsomt men sikkert indpas i fluefiskernes grej. Det var dog først i 1960erne det blev almindeligt udbredt, da de tidligste produkter var plaget af mange svagheder.
Der har også været en kort periode efter 1943, hvor der blev eksperimenteret med liner fremstillet af dyretarme. At det specielt var den periode, skyldes at de allierede overtog japansk ekspertise på området.
I 1961 enedes en række amerikanske producenter om et internationalt klassificeringssystem for flueliner. Systemet kom til at hedde A.F.T.M.A. og var en forkortelse for American Fishing Tacle Manufactures´Association. I dag omtales systemet kun som A.F.T.M.-systemet.
I dag er linerne næsten en videnskab for sig selv. Hvor man tidligere brugte at indsmøre hovedlinen i vaseline eller fedt for at holde dem flydende, kan man i dag få liner med en kappe af plast med små luftfyldte blærer.
Linerne er ofte tapperede, hvilket betyder at en line har varierende tykkelse, for at opnå optimale kast.
Selv forfang kan købes tapperet. Tidligere skulle fluefiskeren binde liner af forskellige tykkelse sammen, for at få et forfang der var tyndt yderst og kraftigst ved hovedlinen. Selv om knuderne ofte giver problemer, er der stadig fluefiskere, som foretrækker denne metode.
Endelig er der kommet en række nye line-begreber. Hvor man tidligere skulle koncentrere sig om man ønskede en flyde eller synkeline, skal man i dag tage stilling til svære emner som intermediate liner, sink-tip, weigth forward, level, double-tappered, single-tappered, shooting-head o.s.v.

Helt frem til slutningen af 70erne var der stadig en skarp grænse mellem tørfluefiskeri og vådfluefiskeri. Den gang var fluefiskeri noget som foregik ved åer, floder og elve. En sjælden gang kunne man måske finde en ’forvildet tåbe’ ved en sø, men kystfiskeri med flue var dog helt udelukket. I dag er kystfiskeriet måske den fremherskende form for fluefiskeren.
De nye revirer er nok den vigtigste årsag til, at fluefiskeren i dag står over for et enormt udbud af forskellige hjul, stænger, fluer, liner og teknikker.
Specialfluer som poppers, mus, geddefluer, kunstfluer o.a. Havde været ganske utænkelige for bare 50 år siden.

Verden er ikke så enkel længere, men mulighederne er til gengæld langt større for at eksperimentere og lege med fluefiskeriet.
Top 10
saja2918
toraa2855
Jan R. Jensen2727
udland662700
simon agerholm2697
Hardy u2654
ublabu2646
renefrh2645
Bersaerk2634
bennylaarsen2633
Målinger
Fisk og Ferie
Tangeværket
Åernes tilstand i den nye struktur
Jagt
Konkurrence
Hornfisk
Grejindkøb
Fisketegnsmidler
Føler fisk smerte?
Fisketegn
Flere målinger
Links
Links ialt: 123
fiskeatlas.dk
Fly Fishing History
Steen Ulnits
The Complete Angler ...
Lystfiskeroplysninge...
Henrik Leth
Niels Vestergaard
Dansk Amatørfiskefor...
Gyllebomben
Brugernes hjemmeside...
Flere links
Kontakt