 | | Udgivet d. 05-11-2002
Fluebinding #6 - Andet udstyr  Rørflueholder Fluer bindes ikke altid på en krog. Store fluer kan i stedet bindes på specielle tynde rør. Når fluen skal fiskes trækkes røret ned over en krog, som bindes på forfangslinen. Det giver fluebinderen et problem, da røret ikke kan klemmes i fluestikket. Derfor er der konstrueret nogle specielle rørflueholdere, som kan monteres i fluestikket. Røret kan herefter monteres på holderen. Man kan selv finde ting, som kan erstatte de specielle rørflueholdere. Det kan være stykker af pianowire, stoppenåle o.m.a. Du kan se rørflueholdere hos www.Salmonfly.dk (katalog j)
Wingburners For at opnå det 'helt rigtige' udseende af en fluens vinger, kan man bortbrænde dele af den færdige vinge, med et stearinlys eller en lighter. En wingburner et buet stykke metal, som kan klemmes omkring fjer og andet materiale, så det beskytter dele af vingen under denne bortbrænding. Herved får vingen form efter den valgte wingburner.
Hacklemåler Ofte vælges hackler til en flue efter fluebinderens skøn. Hvis man vil arbejde mere systematisk, kan en hacklemåler være en god hjælp. Måleren består i princippet af en skive med et hul og en skala, hvor hacklefjeren kan placeres og måles. Der findes også andre udforminger, se www.Salmonfly.dk (katalog n)
Hackleguard Når man har monteret sit hackle, skal man ofte udføre mere arbejde på fluen. Når man f.eks. afslutter fluen med lak, trækker man fronthacklet tilbage med venstre hånd, mens man dupper lak på med den højre. En hackleguard er et værktøj, som holder hacklet tilbage, så man får den venstre hånd fri. Du kan se en hackleguard hos www.Salmonfly.dk (katalog p)
Dubbingdrive Dubbingmateriale klippes ofte af skindstykker. En dubbingdriver er et specielt væktøj, som kan skære hår af skindet i bestemte kvaliteter. Du kan se dubbingdriveren hos www.Salmonfly.dk (katalog j)
Var det så alt? Nej, der findes utallige værktøjer, som kan hjælpe fluebinderen i arbejdet med at skabe de 'flotteste' fluer. Således kan man få en lang række værktøjer til specialbehandling af dubbing, hackler o.m.a. I første omgang er det dog en god idé at fokusere på selve håndværket og starte med at bruge de mest grundlæggende værktøjer. Senere kan der så opstå behov for at udbygge værktøjskassen ud fra egne erfaringer. Hvis du skal i gang med fluebinding skal du som minimum bruge fluestik, trådholder, dubbingnål og saks. Jeg har talt med Salmonfly, som fortæller at de har opbygget nogle sæt til brug for begynderen. De har et værktøjssæt, som består af 7 dele til kr. 99. Hertil kan leveres med et billigt indisk fluestik til 148,- De anbefaler dog det danske kvaliltetsstik til ca. 500,- kr. Endelig har de også opbygget 4 forskellige sæt, som indeholder de nødvendige materialer til 10 forskellige fluer. Sættene indholder kroge, tråd, fjer og hårmaterialer m.v. Man kan få sæt til: P&T-fluer Å-fluer Kystfluer og Laksefluer. Der medfølger desuden vejledninger. Disse sæt sælges til 199,- kr./sæt. Salmonfly kan kontaktes pr. telefon på 38 28 95 78 eller Email salmonfly@salmonfly.dk Se også Salmonflys hjemmeside
Når jeg henviser til Salmonfly, skyldes det primært, at det er en forretning som har specialiseret sig i fluebinding. De har skabt nogle produkter, som gør det enkelt at komme godt i gang som ny fluebinder. Herudover har de altid et godt råd eller tip til selv den mest erfarne fluebinder. Der findes selvfølgelig andre butikker, som kan tilbyde noget tilsvarende og som andre kan anbefale. Derfor vil jeg opfordre til at man tager en dialog om dette emne. | |  |