Hjem Fisketips Spillet Søgning Fisk Hjælp Bookmark and Share
Status
Du er ikke logget ind.
Login
Glemt dit password?
Opret mig
Nyheder
Nyheder ialt: 11797
Bil efterlyses efte...
Hajer går i Hirtsha...
Hvis det her virker...
Høfde 42: Et kig ti...
10 cm sand skal red...
Iltsvind farver Ode...
Iltsvind i Limfjord...
Den sjældne hval i...
Verdens næststørste...
Flere griber fiskes...
Flere nyheder
Nyt sidste år
Mystisk massedød på...
250 tons laks døde...
Nu kan du gå på van...
Værsgo: Et ton musl...
Mystisk massedød på...
48 års erfaring: He...
Danmarks største fi...
Forskere slår fast:...
Naturens ingeniør b...
To gråhajer fundet...
Artikler
Artikler ialt:139
Start med fiskeriet
Isfiskeri
Snør de flade - del ...
Der fiskes fra isbry...
Varulve på krogen
Esrum Sø
Fluebinding #6 - And...
RSS-Feeds nu (igen) ...
Fluebinding #5 - Whi...
Fluebinding #4 - Dub...
Flere artikler
Dialog
Gruppe -> Målinger
Statistik for torsketure på Øresund
Indlæg af: cdog d. 27-10-2011 20:49:01
Hej fiskere,

Jeg har over en længere årrække haft en hel del torsketure på sundet fra småbåd og kutter. Dette har både givet fantastiske og mindre fantastiske resultater. I forbindelse med hver tur har jeg selvfølgelig nøje overvejet strategi og taktik for, hvordan jeg skulle fiske torskene på mest effektiv vis. I mine overvejelser herom, har jeg, som de fleste andre lystfiskere, taget højde for ting som strøm, vind, vejr og grej. Dertil har jeg krydret det med diverse lystfiskehistorier, som man kan læse sig til på nettet og i magasiner, og selvfølgelig dem fra fiskekammeraterne.

Jeg bilder mig ind, at alle disse ting har haft betydning for udfaldet af mine ture. På trods af disse ovennævnte overvejelser støder jeg stadig på nulturene ind imellem. Og netop disse nulture fortæller mig, at jeg må gøre noget forkert. Enten er min teknik/strategi forkert, ellers er der bare ingen fisk, og så burde jeg have holdt mig væk fra starten.

I forbindelse med mit studie på Sociologisk Institut på Københavns Universitet har jeg gennem årene beskæftiget mig en del med statiske programmer. Disse programmer kan finde sammenhænge mellem flere forskellige faktorer, hvis man ellers bidrager med rigeligt information. Og det er netop dette, jeg meget gerne ville have Jeres hjælp til.

Jeg har lavet et digitalt spørgeskema, der tager udgangspunkt i torskefiskeriet på Øresund. Spørgeskemaet er tiltænk som en udvidet form for fangstrapport, der med over 1200 besvarelser forhåbentlig vil kunne berette om valide statistiske sammenhænge mellem de faktorer, der indgår i det. I vil måske undre Jer over, at helt oplagte faktorer såsom strømretning og strømstyrke eller vind og vejr ikke indgår i besvarelsen. Dette skyldes, at så snart I taster dato og tid ind i skemaet, så vil der efterfølgende automatisk blive hentet strøm, vind, tidevandstabeller osv. ind fra DMI, der passer på den periode, I har været ude i.

Jeg håber, som sagt, rigtig meget, at I vil hjælpe mig, hinanden og Jer selv ved lige at bruge et minut på at udfylde spørgeskemaet, når I i den kommende tid kommer hjem fra torsketure på sundet. Jeg vil, når der foreligger 1200 besvarelser, påbegynde dataanalysen. Når dette er færdiggjort, vil jeg sende de endelige resultater ud til alle, som har medvirket (opgivet deres e-mail), så vi alle får mulighed for at justere fiskeriet mere præcist efter forholdene. Det er selvfølgelig meget vigtigt for analysegrundlaget, at I indrapporterer nulture såvel som de mere givende ture, da begge har lige stor betydning for statistikken.

Klik på nedenstående link for at indrapportere en torsketur fra Øresund:

emailmeform.com

Med venlig hilsen,
Christian Jensen
Cdog_92@hotmail.com

Kommentar fra: sonar d.27-10-2011 21:41:51
Spændene ide!

Men hvordan kan man finde frem til fiskene når man ikke opgiver den konkrete fiskeplads eller gps position, er det noget jeg har overset?

Det mest spændene er da helt sikkert, om det kan lade sig gøre at finde en fælles nævner for hvor fiskene stiller sig under bestemte forhold. Problemet er bare, at man ikke kan tage højde for hvor dygtige folk er, når de står med stangen i hånden og fiskene er der. Nogle personer fanger 1-2-3-4-5 så mange fisk som andre, under som forhold. Fiskeri handler langt fra kun om held.

Kommentar fra: DaddyCool d.28-10-2011 07:36:16
Rigtig god ide... Som sonar nævner, så betyder teknikken også rigtig meget.
Jeg tænkte på, at det måske også var en ide, at få data fra skipperne på sundet, der laver lystfiskerture (så ved jeg godt, at de enkelte fiskere på sådan en tur, ikke også skal melde ind). De kan i hvert fald fortælle om, der var fisk - der bare ikke kunne fanges - og de kunne i nok også være interesserede i resultaterne.

Kommentar fra: cdog d.31-10-2011 00:39:10
Hej Sonar

Du har ikke overset noget mht. positioner, de er simpelthen ikke en del af spørgeskemaet. Dette skyldes, at jeg ved udarbejdelsen kom frem til den konklusion, at dem der virkelig havde deres helt egen favoritposition, nok ikke ville opgive den i sådan et spørgeskema alligevel. Min frygt var, at denne gruppe af mere rutinerede fiskere, ville forbigå spørgeskemaet, hvis de følte at det udfrittede dem for deres guldkorn. Og dette leder også lidt videre til dit næste spørgsmål, fordi de mere øvede fiskere forhåbentlig deltager, ligesom de mindst øvede. Disse to poler i spørgeskemaet, og alle dem der befinder sig derimellem, kommer derfor til at fremstå som en masse, med et fælles gennemsnit for fangst af torsk. Det følgende bliver måske lidt teknisk, men jeg vil nu alligevel prøve at give en forklaring på, hvordan de forskellige variable kommer til, eller rettere ikke kommer til, at have indvirkning på om man er en ikke så øvede fisker, eller om man er meget øvet.

For efter man har standardiseret og tjekket sine variable for signifikans, har statistikprogrammet fundet en middelværdi for, hvor mange torsk man i gennemsnit, øvet som ikke øvet, fanger på sundet. Efterfølgende beder du så statistikprogrammet om, at lave en analyse på f.eks. hvilke pirkefarver man har størst sandsynlighed for at fange fisk med. Statistikprogrammet vægter altså, hvor mange der har fisket med den ene eller anden pirk, og holder dette tal op imod hvor meget der er fanget med den. Resultatet bliver en vurdering af, om der i forhold til gennemsnitsfisketuren (alle fisk der er opgivet i spørgeskemaet delt med antal fangstrapporter) sker en stigning eller et fald i antallet af fangede torsk for de forskellige pirkefarver. Besvarelse på dit spørgsmål omkring hvor vidt det har betydning om du er øvet eller ikke øvet er derfor, at uanset om du tilhører den ene eller anden kategori, vil det være fordelagtigt for dig at fiske med en bestemt farve pirk, fordi farvevalget er opholdt mod et fælles gennemsnit for alle fiskere.


Håber ikke denne besvarelse blev alt for kringlet, og takker dig for at bidrage med lidt konstruktiv kritik, om ikke andet er det godt for min arbejdsproces, at få sat lidt ord på før det går løs med beregningerne.

Mvh. Christian Jensen

Kommentar fra: cdog d.31-10-2011 00:50:41
Hej DaddyCool

Jeg ville meget gerne tage imod rapporter fra turbådene, men ved at mange af dem allerede kører en intern rapportering bådene imellem. Derfor tror jeg af samme grund, at de ikke er særlig villige til at rapporterer det ud til ”os andre”. I tilfælde af, at der skulle sidde en skipper eller to og læse dette, og tænke at de gerne vil deltage i undersøgelsen, må jeg hurtigt indskyde, at de bliver påtvunget anonymitet. Ellers kunne der opstå en situation, hvor der blev fejlrapporteret for at få en god placering i undersøgelsen – dette ville skabe stikprøvestøj som jeg skal have minimeret så meget som muligt.

Mvh. Christian Jensen

Du skal logge dig ind, for at kunne svare eller lave egne indlæg.

Er du ikke allerede oprettet, kan du oprette en konto ganske gratis.

Top 10
saja3322
toraa3307
Hardy u3114
udland663020
Jan R. Jensen2997
bennylaarsen2970
simon agerholm2967
Bersaerk2964
Multe Per2945
Storfisk2935
Målinger
Fisk og Ferie
Tangeværket
Åernes tilstand i den nye struktur
Jagt
Konkurrence
Hornfisk
Grejindkøb
Fisketegnsmidler
Føler fisk smerte?
Fisketegn
Flere målinger
Links
Links ialt: 123
fiskeatlas.dk
Fly Fishing History
Steen Ulnits
The Complete Angler ...
Lystfiskeroplysninge...
Henrik Leth
Niels Vestergaard
Dansk Amatørfiskefor...
Gyllebomben
Brugernes hjemmeside...
Flere links
Kontakt