Hjem Fisketips Spillet Søgning Fisk Hjælp Bookmark and Share
Status
Du er ikke logget ind.
Login
Glemt dit password?
Opret mig
Nyheder
Nyheder ialt: 11868
Kommune forklarer:...
Fiskeriforening: Sl...
100 ton slam løb ud...
Rappenskraldere og...
Oliver er
Sommeren vender til...
Ældre fisker omkomm...
Efter udslip: Ørred...
Trods massedød i Tu...
Kommune har fundet...
Flere nyheder
Nyt sidste år
Sportsfiskere kæmpe...
Eftersøgning afblæs...
Karper forsvinder:...
De "gode fisk" skil...
Bævernes raseren en...
Tættere på mysterie...
Dansk fisker skærer...
Naturen Nu: Øresund...
Trolling-tilmelding...
Han fangede den før...
Artikler
Artikler ialt:139
Start med fiskeriet
Isfiskeri
Snør de flade - del ...
Der fiskes fra isbry...
Varulve på krogen
Esrum Sø
Fluebinding #6 - And...
RSS-Feeds nu (igen) ...
Fluebinding #5 - Whi...
Fluebinding #4 - Dub...
Flere artikler
Dialog
Gruppe -> Snik-Snak
Lystfiskerens veje er uransalige
Indlæg af: dytti2 d. 26-05-2017 22:51:08
En lystfiskers veje er uransalige!
Det fakta fandt jeg på egen krop ud af i denne uge.
Jeg har ligget på Svendborg sygehus hele ugen, på afdelingen for folk med problemer med dikkeværket.
Jeg konstaterede fra starten, at jeg med mine 56 år, nok var den yngste knajt på afdelingen.

Jeg har normalt ikke meget tilfældes med "Den ældre" generation. Så den daglige konversation begrænsede sig til de høflige: Godmorgen, velbekomme, og god nat fraser.
Ind til i går aftes, hvor jeg lige havde været på en lille endags udflugt til OUH for at få lavet en kikkertundersøgelse af hjertet.
Vel ankommet tilbage i Svendborg sent om aftenen, bliver jeg på båre kørt ned gennem gangen på afdelingen.
Da vi passere "slyngelstuen" sidder der tre af gamlingerne. De ser mig, og råber "nå! dig gad de sq heller ikke beholde!
Når de to falckbanditter har smidt dig af, kan du bare komme ned til os banditter og få en kop kaffe. Vi har altid plads til en til"

Egentlig ville jeg bare i seng, men en kop kaffe, er der vel altid plads til.
Så jeg loppede ned til dem, og fik en kop kaffe eller fem - Og en hulens masse lystige historier.

Vi snakkede om centralisering af sygehusene, Pest Danmarks skandaløse postomdeling, opdragelse af kvinder, og mange andre spændende og interessante emner. Meningerne var mange, så vi hyggede os.

Vi kommer så til at snakke om en af lægerne på afdelingen. Han ser altid lidt stram ud i betrækket, og det griner vi lidt af.
Pludselig siger den værste af banditterne: "Men i det mindste er han lystfisker - Så helt ved siden af, kan han da ikke være"
Jeg spidser straks øre, og spørger: "Nå. Du er måske også lystfisker?"
Og gudhjælpemig om både ham og de 2 andre ikke også var ivrige lystfiskere!

Og så var der ellers lagt i kakkelovnen til livlig debat resten af natten.
Vi var overalt - fra den sydfynske kyststrækning, til Grønland, og British Columbia, hvor den ene havde fluefisket i en flod - Nærmest skulder ved skulder med en bjørnemor med unger.

Natten blev pludselig meget lang, og 4, nu unge mænd, kunne glade tridse i seng med smil på læben.

Her til morgen hilste vi alle hinanden med et helt andet smil på læberne, og sludderen fortsatte over morgenmaden.

Stuegang, og alle var på værelserne.

Stuegang overstået, og en meget glad gammel mand kommer hen og giver mig hånden.
"Jeg er sq lige blevet løsladt. Så nu skal jeg hjem og have et lille glas rødvin, og så skal jeg have fundet noget fiskegrej frem"

"Og forresten så hedder jeg Arvil og har telefon nummer xxxxxxxx.
Og så snart du har tid, så ringer du bare. Så aftaler vi tid og sted. Og så skal jeg sq lære dig at fange Fynske havørreder - din lømmel :-)"

Og ved i hvad - Nu glæder jeg mig som et lille barn, til at komme ud og fiske med Arvil, som er pensioneret politiman, og som har stået skulder ved skulder med en bjørnemor med unger i British Columbia, og fluefisket kæmpelaks, og som har et hjerte der ikke dikker helt som det skal - Men som er lavet af det pureste guld :-)




Kommentar fra: Samsara d.26-05-2017 22:59:21
Lad mig starte med god bedring.
Der næst, god bedring til Arvil og de andre gutter og knæk og bræk når i får tid til en tur ved kysten.

Livsbekræftende. Ja det er det og et klassisk eksempel på. at mand til mand og mand i mellem, er der langt mere forståelse ansigt til ansigt end sort på hvidt med lyseblå baggrund.

Kommentar fra: høtyven d.27-05-2017 02:07:39
Godt skrevet, begge 2, og god bedring!

Kommentar fra: Bad One d.27-05-2017 02:36:24
Dejlig læsning

Kommentar fra: toraa d.27-05-2017 05:07:45
Rigtig god bedring Dytti2, håber dig og Arvil får mange gode oplevelser og ture sammen, kunne godt ønske at de 2 andre kom med. I kommer næppe til at kede jer.
Mvh toraa

Kommentar fra: golfm d.27-05-2017 07:41:38
Dytti... Et herligt indlæg - som om man selv var med i slyngelstuen :-)
Hilsen
Verner

Kommentar fra: Hardy u d.27-05-2017 09:43:08
Jeppe på bjerget (samsara) hop nu ned med dig.

Kommentar fra: saja d.27-05-2017 11:27:06
Tak for en livsbekrætende fortælling fra det virkelige liv.
Og så rigtig god bedring du gamle stangsvinger.
Mvh
Saja

Kommentar fra: dytti2 d.27-05-2017 11:32:41
Det har du helt ret i Samsara.
Snakken har et helt andet indhold og flow, når man har en fiskestang og ikke et tastatur i hånden :-)
De 2 andre bor desværre så langt væk, at det vil blive meget bøvlet at få dem med på en fælles tur. Men nørhj hvor kunne det blive sjovt :-)

Kommentar fra: Perca Perca d.01-06-2017 20:07:59
Sikke dog en fantastisk historie, den luner, på trods af, at der er rigeligt varmt i Tyrkiet, hvor jeg befinder mig pt.

Det er nu rart, når vi kan samles istedet for at spredes :)

Kommentar fra: dytti2 d.01-06-2017 21:11:19
Jeg har lige fået brev fra sygehuset i dag.
Den 23 juni skal jeg have lavet en bypass operation på den ene kranspulsåre, og have lagt et "stent" ind i den højre kranspulsåre.
Og hold kæft hvor jeg glæder mig!
Ikke så meget til selve operationen. Men til den er overstået, og jeg kan give den fuld gas igen, og jeg kan genoptage træning til Berlin Marathon, og komme ud ud til stranden - og rigtig meget til at jeg kan komme ud og fiske med Arvil. Det bliver fanme sjovt. "Den gamle bandit"

Kommentar fra: Perca Perca d.01-06-2017 21:17:31
Pøj pøj med operationen og den snarlige bandittur :)

Kommentar fra: toraa d.01-06-2017 21:24:57
God bedring Dytti, håber det ender som du ønsker. Men selv om det virker besværligt så giv det alligevel en chance at få de 2 andre med, lykkes det får du og arvil oplevelser i vil mindes med glæde. Skulle fangsten udeblive, er hyggen og god mad alene, altså guld værd.
Mvh toraa

Kommentar fra: obw d.27-06-2017 11:41:08
God bedring Dytti

Kommentar fra: oz3bto d.27-06-2017 22:56:17
https://www.pinterest.dk/

Det er mig som 90 årig ...

Du skal logge dig ind, for at kunne svare eller lave egne indlæg.

Er du ikke allerede oprettet, kan du oprette en konto ganske gratis.

Top 10
saja4009
toraa3955
Hardy u3749
udland663624
Jan R. Jensen3600
bennylaarsen3545
renefrh3518
Storfisk3510
blep3507
Bersaerk3482
Målinger
Fisk og Ferie
Tangeværket
Åernes tilstand i den nye struktur
Jagt
Konkurrence
Hornfisk
Grejindkøb
Fisketegnsmidler
Føler fisk smerte?
Fisketegn
Flere målinger
Links
Links ialt: 123
fiskeatlas.dk
Fly Fishing History
Steen Ulnits
The Complete Angler ...
Lystfiskeroplysninge...
Henrik Leth
Niels Vestergaard
Dansk Amatørfiskefor...
Gyllebomben
Brugernes hjemmeside...
Flere links
Kontakt