Hjem Fisketips Spillet Søgning Fisk Hjælp Bookmark and Share
Status
Du er ikke logget ind.
Login
Glemt dit password?
Opret mig
Nyheder
Nyheder ialt: 12166
Det regner endnu me...
Varme sender ansjos...
Sjælden hval i dans...
Borgmestre i opråb:...
Erfaren lystfisker...
Vandet stiger stadi...
DMI: Forhøjet vands...
Flere fisk og færre...
Gudenå-kommuner er...
Overrasket minister...
Flere nyheder
Nyt sidste år
Region: 60 år gamm...
En af verdens størs...
Nu skal udsivning a...
Hurtig hajs hemmeli...
Norges sydlige kyst...
Stort gylleudslip:...
Vadehavet invaderet...
Tilfreds dambrugsej...
Slut med danske tor...
Sportsfiskerne jubl...
Artikler
Artikler ialt:139
Start med fiskeriet
Isfiskeri
Snør de flade - del ...
Der fiskes fra isbry...
Varulve på krogen
Esrum Sø
Fluebinding #6 - And...
RSS-Feeds nu (igen) ...
Fluebinding #5 - Whi...
Fluebinding #4 - Dub...
Flere artikler
artikel
Udgivet d. 11-11-2002
Fiskerejser til fjerne lande
Steen Ulnits har om nogen, sat sit præg på de sidste 2 årtiers danske lystfiskeri - eller sportsfiskeri som han selv kalder det - gennem sit forfatterskab.
Seneste skud på stammen er den meget flotte bog Fiskerejser til fjerne lande.
Bogen fortæller om stangfiskeri over hele kloden. Steen Ulnits har bevæget sig fra Russisk tundra over Alaska til det hede Amazonas og Australien. I bogen beretter han om fangst af mange specielle fiskearter - store som små, men nok mest de store.
Han fortæller om fiskeri i selskab med bjørne, krokodiller og hajer - under jordskælv og tyfoner - i bidende kulde og i fugtig hede.
Dem som har fulgt Steen Ulnits gennem årene, ved også, at han har stærke holdninger til miljø og natur. Bogen er således også en massiv fortaler for catch and release (genudsætning) og endelig sætter han også en ære i at beskrive de miljømæssige og politiske sammenhænge, som spiller ind i og omkring de fiskevande, han besøger.
Det var med en del skepsis jeg gik i lag med bogen. Jeg er normalt ikke specielt optaget af fiskeriet uden for vores egne himmelstrøg.
På trods af mine fodformede, fiskenationalistiske holdninger, gik der alligevel ikke mange kapitler, før jeg var fanget.
Bogens første del omhandler Skandinavien, herunder også Grønland. Her kunne jeg identificere mig med tiden tilbage i halvfjerdserne og drømmen om vildmarken. Steen gjorde bare det, jeg drømte om - han tog af sted.
Senere i bogen fortæller han om Rusland eller Sovjet, som han også nåede at opleve. Det er nok en af de mest spændende dele af bogen, hvor han beskriver det uendeligt store land, de specielle laksearter og den begyndende kommercialisering. På mange måder er dette land jo mere ukendt end mange af de lande, som opdagelsesrejsende tog til for 50 år siden og tidligere.
Herefter var jeg rigtigt solgt. Jeg slap ikke bogen, før den sidste side var vendt. Jeg ved faktisk ikke hvad, der er årsagen til det. Måske er det den overbevisende måde han fanger fisk på. Han fanger fisk næsten hvor som helst og når som helst. Måske er det fordi han af og til lusker sin velkendte juletræs-flue op fra grejboksen og fanger en eller anden eksotisk kæmpefisk på dette 'national-klenodie'. Måske er det bogens mange, flotte billeder, som får en til at drømme om ensomheden ved fiskevandet. Hvad ved jeg? Uanset hvad grunden måtte være, så er det en bog, jeg kun kan give mine bedste anbefalinger. Mit største problem med den er, at jeg kom til at læse den for hurtigt, så nu har jeg 'delirium tremens' - men historierne om lenoklaks, trommefisk, tigerfisk, guldmakreller, doradoer o.m.fl. kan nu sagtens læses igen.

Forlag: Gyldendal
Titel: Fiskerejser til fjerne lande
ISBN 87-00-75528-1
Pris: 299,-
Top 10
Bersaerk4173
bennylaarsen4159
renefrh4145
udland664145
redvultur4131
Kust#64111
oz3bto4100
Lars Vr4095
Johnny Mikkelsen4095
hos4095
Målinger
Fisk og Ferie
Tangeværket
Åernes tilstand i den nye struktur
Jagt
Konkurrence
Hornfisk
Grejindkøb
Fisketegnsmidler
Føler fisk smerte?
Fisketegn
Flere målinger
Links
Links ialt: 120
fiskeatlas.dk
Fly Fishing History
Steen Ulnits
The Complete Angler ...
Henrik Leth
Niels Vestergaard
Dansk Amatørfiskefor...
Danmarks center for ...
Camping and Cooks
DSF
Flere links
Kontakt